Et aktivt myofascielt trigger punkt er et hyperirritabelt  område i en gruppe af spændte muskelfibre. Disse fibre danner et stramt bånd, der strækker sig fra triggerpunktet og til muskelfæstningerne.

Triggerpunkter er således sammentrukne muskelfibre, der danner sensitive, smertefulde knuder der, hvor den motoriske nerve forbinder sig med musklen.

På grund af, at fibrene er spændte, vil musklen forkortes og bevægeligheden følgelig indskrænket (stiv nakke, smertefuld og svært bevægelig lænd, smertefulde knæ, osv.). Når du presser mod et triggerpunkt, vil patienten føle lokale smerter, men også refererende smerter, dvs. smerter, der breder sig i visse retninger fra punktet. De stærkeste smerter er de refererende (dybe og værkende), og opleves i god afstand fra det smert

Hver af kroppens muskler har sit karakteristiske refererende smertemønster, der er specifikt for netop den muskel. Disse smertemønstre er de samme fra menneske til menneske. For eksempel, kan en muskel ovenpå skulderbladet (m. Infraspinatus) give smerte der føles dybt inde i skulderleddet, mens en hofte muskel (m. Gluteuseproducerende centrum. Det kan derfor være vanskeligt at afgøre, hvor smerten virkelig stammer fra.

Minimus – billedet til venstre) giver smerter nedad i lår og læg, der er næsten identisk med iskias-smerter (pseudoiskias – falsk iskias). Nogle muskler i hals, nakke og ansigt kan også forårsage svimmelhed, ringen i ørerne og tåreflod.

 

TRIGGER PUNKT UDVIKLING – MUSKEL SKADE

De mest almindelige årsager til at udvikle triggerpunkter er:

  • Direkte traumer til muskel (f.eks. stød, slag eller overstrækning)
  • Indirekte muskulære mikrotraumer (langvarig overbelastning, arbejde med computermus, jogging)
  • Akut overbelastning (fx. tunge løft).
  • Angst og/eller stress med efterfølgende aktivering af det sympatiske nervesystem
  • Lokal nedkøling

 

Et aktivt triggerpunkt er smertefuldt. Et passiv triggerpunkt giver ingen smerter, men forkorter musklen og giver noget af den muskelstivhed, der er typiske hos ældre mennesker. Det er også almindeligt at tiggerpunkterne veksler mellem aktive og passive faser. Dette opleves som smerter som de “kommer og går”, fx. ryg som en del af tiden bare er lidt øm og stiv, men som så låser sig med visse mellemrum (“akut lumbago”).

Triggerpunkter er altså ikke noget, alle har særlige steder på kroppen, men skyldes en eller anden form af konkrete skader eller overbelastning. På grund af de belastninger, som et almindeligt liv giver, vil mange af os udvikle flere, både aktive og passive, triggerpunkter, efterhånden som vi bliver ældre. Som et resultat, får man nedsat bevægelighed og mere smerte som livet skrider frem. Ofte kræves der mindre og mindre belastning før gamle, passive, triggerpunkter bliver genaktiveret, og nye opstår.

 

MUSKLER OG MUSKELSAMMENTRÆKNING

 

De fleste smerter er myofascielle, dvs. har sin oprindelse i musklerne. Muskelceller er specialiserede cylindriske celler, der har evnen til at kontrahere (trække sig sammen) og relaksere (løsne). Inde i muskelcellerne, er der mange tusinder af proteintråde (filamenter) som består af henholdsvis aktin, (det tynde aktin filamentet) og myosin (det tykke myosin-filamentet). De tynde filamenter er fastgjort i Z-skiverne i muskelcellerne.

 

Når disse filamenter trækker sig ind i hinanden, mindskes afstanden mellem Z-skiverne: musklen kontraherer.

I alle levende celler er der små “kraftværk” (mitokondrierne) som producerer en bestemt type molekyler (ATP), som cellerne behøver til deres energiomsætning.

Muskelceller har også et netværk af kanaler og hulrum (sarcoplastisk reticulum, T-tubuli og Terminal cisterna), der indeholder calcium, et mineral, der er afgørende for musklens kontraktion.

 

MUSKELSAMMENTRÆKNING

Musklens sammentrækning begynder med, at der kommer en elektrisk impuls fra centralnervesystemet gennem nerven og frem til nervens slutpunkt (terminal bouton). Området, som omfatter terminal bouton, spalten mellem nerve og muskel, og muskeloverfladen, kaldes den motoriske endeplade eller neuromuskulære forbindelse. Ind i denne spalte frigøres et signalstof (acetylcholin) fra terminal bouton. Acetylcholin påvirker netværket af kanaler, der indeholder calcium, således at calcium slippes ind i muskelcellerne, hvor det binder sig til et molekyle på det tynde aktinfilament. Dette giver mulighed for, at der etableres en kemisk forbindelse mellem aktin – og myosinfilamenterne, og filamenterne trækkes ind i hinanden. Musklen forkorter. Til denne proces kræver cellen ATP.

Hver af kroppens muskler har sit karakteristiske refererende smertemønster, der er specifikt for netop den muskel. Disse smertemønstre er de samme fra menneske til menneske. For eksempel, kan en muskel ovenpå skulderbladet (m. Infraspinatus) give smerte der føles dybt inde i skulderleddet, mens en hofte muskel (m. GluteusMinimus – billedet til højre) giver smerter nedad i lår og læg, der er næsten identisk med iskias-smerter (pseudoiskias – falsk iskias). Nogle muskler i hals, nakke og ansigt kan også forårsage svimmelhed, ringen i ørerne og tåreflod.

I det væsentlige, sker kontraktionen som følger:

  1. Nerve impuls
  2. Acetylcholin udskilles fra terminal bouton
  3. Calcium frigøres ind i muskelcellen.
  4. Forbindelse mellem aktin- og myosinfilamenterne som trækkes ind i hinanden:
  5. Kontraktion

Afspænding af musklen er den samme proces i bakgear:

  1. Nerveimpulsen ophører
  2. Acetylcholin nedbrydes
  3. Calcium pumpes tilbage til netværket
  4. Forbindelsen mellem aktin og myosin brydes og filamenterne trækkes fra hinanden:
  5. Muskelcellen afspændes

Normale muskelceller, der ikke modtager signaler fra det centrale nervesystem, er inaktive og afspændte.

 

TRIGGER POINT NEUROFYSIOLOGI

ENDEPLADE DYSFUNKTION OG ØGET ACETYLCHOLIN

Traume til en muskel (beskrevet ovenfor) kan forårsage at udskillelse af acetylcholin fortsætter eller sågar øges selv efter at nerveimpulsen fra centralnervesystemet er ophørt: der er en skade i endepladen, hvilket resulterer i, at de enkelte muskelceller begynder at fungere dysfunktionelt: den ukontrollerede produktion af acetylcholin, fører til at calcium fortsat udskilles i muskelcellen. Dermed vil forbindelsen mellem aktin- og myosinfilamenterne opretholdes.

Kort sagt er dette triggerpunktet: musklen fortsætter med at være kontraheret uden aktivering fra centralnervesystemet. Man er ikke mentalt “anspændt” og kan derfor ikke tvinge musklerne til at slappe af.

FORTYKKEDE MUSKELFIBRE UDENFOR VILJENS KONTROL

Muskelfibre, der er aktiveret på denne måde er uden for
viljens kontrol, fordi de er funktionelt adskilt fra
nervesystemet. Triggerpunkter er ikke psykologiske fænomener, men neurofysiologiske. De kan ikke fjernes ved hjælp af psykologiske metoder, men skal deaktiveres mekanisk.

Når muskelfibre trækker sig sammen, bliver de tykkere og skubber mod de omkringliggende strukturer.

Normalt vil sensoriske nerver formidle signaler, der hæmmer videre udskillelse af acetylcholin, men pres fra fortykkede muskelfibre mod disse nerver forhindrer signalerne. Tryk mod lokale kapillærer reducerer også strømmen af blod hvad der reducerer mængden af ilt og andre næringsstoffer.

ENERGI KRISE – SMERTEAKTIVERING

Den permanente muskelkontraktion i nogle muskelfibre medfører øget behov for energi (ATP) i området, på samme tid som forsyningen af energi svigter. På denne måde udvikles en lokal energikrise i vævet.

Både det mekaniske tryk på nerver og blodkar samt energiunderskud fører til at mange kemiske stoffer (metabolitter) frigives, herunder bradykinin, frie radikaler, kaliumioner, serotonin, histamin, prostaglandiner og mere. Disse stoffer både påvirker og aktivere smertereceptorer (nociceptorer), hvilket igen fører til øget sekretion af acetylcholin. Således opstår en selvforstærkende cirkel, der vedligeholder muskelkontraktion og smerter.

Et triggerpunkt er altså aktiverede, smerteproducerende og forkortede muskelfibre, der er uden for viljens kontrol.

GENOPTRÆNING AF MUSKLER, SOM HAR TRIGGERPUNKTER?

En muskel med triggerpunkter er svækket og har øget træthed. Den er svækket fordi den har et aktiv triggerpunkt med dets karakteristiske fysiologi, ikke fordi den er dårligt trænet.

Mange gange udvikles triggerpunkter netop i forbindelse med træning. Forsøg på at “genoptræne” en sådan muskel for at forbedre dens kraft, vil aktivere triggerpunktet yderligere, musklen vil blive svækket endnu mere og smerten øges.

Triggerpunkter findes ofte i hals og nakkemuskler (hovedpine), skuldre, bryst og ryg. Smerter, hvor man forestiller sig, at der er skader på leddene (albuer, knæ, “hælspore”, ryg, lænd og hofter), viser sig ofte at være forårsaget af triggerpunkter. Disse er normalt lette at behandle med moderne teknikker.